Gabis liv del 4. :)

Efter jeg blev single og boede i min gamle lejlighed i Holstebro, skrev jeg med nogle fyre, jøsses alle de fordomme folk har. Syntes det er utroligt, for pension får ikke ret mange i dag, loven er jo blevet skruet sammen, at hvis du kan arbejde 1 time om ugen kan man ikke få en pension. 🙂 Selvfølge kan jeg os det, men tør ikke og sige min pension op, eller hvad man kalder det, for hvis nu staten laver igen nye regler, kan de tvinge mig til og have mange flere timer end jeg kan holde til, så vil jeg heller arbejde og få min pension, som jeg kan nu. 🙂 Have de timer jeg kan holde til og ikke skal være bekymret hvis jeg nu bliver fyret, for så har jeg altid min pension og falde tilbage på. 🙂

Inden jeg flyttet fra Holstebro kommune, mistet jeg jo min hjemmevejleder, hun sagde og min sagsbehandler, Gabi lad vær med og tage dig et arbejde som der bliver opdaget, for hvis staten vil lave regler om, så går de først efter dig, for så kan du jo sagtens klare et fleksjob, selvom at det står i dine papirer at du ikke kan klare det. Men kommunen de kan være nogle sataner når det kommer dertil desværre. 🙂

Jeg vil jo så gerne have børn, vil jeg siden at jeg var 16 år, og nu er jeg altså 24. Jeg kan godt forstå at det var klogt og vente, men har altid sagt at jeg gerne vil være ung med mine børn, føler jeg ikke at jeg kan hvis jeg er omkring 30, selvom der er mange delte meninger om det. 🙂

Det jeg os er meget ked af, er at kommunen har sagt at, hvis jeg får børn, vil de tage dem fra mig på grund af min sygdom, det er noget svineri. Jeg kan jo godt have forandret mig lidt, for siden jeg har fået min nye kæreste, er jeg blevet mere voksen kan klare flere ting i dagligdagen, som jeg ikke kunne dengang, inden min pension. 🙁 Dengang skulle min mor hjælpe mig, som hun skulle dengang jeg var lille, for jeg kunne ikke magte noget som helst, for når jeg kom hjem fra mit arbejde, sov jeg næsten resten af dagen, for alle mine kræfter var væk. :/

Hensyn til børn syntes selv at jeg er meget omsorgsfuld, tænker meget og er meget pylret, når jeg ser små børn, bare når de vil kravle op af deres stole eller hvad de vil, så begynder mit moderhjerte og hyle, for er så bange for hvis der sker dem noget. Ved at deres hoveder ikke er så stærke ligesom os hoveder. Får bare af vide hver gang, hold nu op de skal have knubs ellers lærer de ingenting, men mit hjerte siger bare noget andet. :/

Fortsættelse følger. 🙂 <3

I må meget gerne skrive og spørge hvis i gerne vil vide noget. 🙂